Venner

Og så fik vi lydmand!

I  mere end 35 år klarede vi os udmærket uden en lydmand. Herregud:  3-4 mikrofoner, en forstærker, et par højtalere og det var det. Hvor svært kan det være?! Så var der pludselig noget, der hed en mixerpult og flere højtalere…. Måske havde det noget at gøre med, at vi spillede på større steder. Men det gik da rigtigt fint med at styre lyden fra scenen. Ok, der kom folk op på scenen efter koncerterne og sagde, at de ikke havde forstået ret meget af, hvad vi sagde eller sang. Men mange af vore publikummervar temmelig gamle……  så det tog vi os ikke af. De kunne jo fx være kommet op under koncerten eller i pausen.

Vi indspillede en del af vore LP’er og  CD’er  i Dreamland Studio i Nibe. Lydmanden/teknikeren/ingeneeren/direktøren hed Thomas, og han virkede fredelig og fordragelig. Men da vi lavede live-optagelser med Dreamland blev han om ikke direkte fjendtlig så i hvert fald skeptisk omkring vores PA - lyd, altså den lyd, som publikum hører - ikke den lyd, han selv optog. Den var perfekt, mente han. PA’en derimod var håbløs!

Vi mente, at folk jo så bare ku’ købe LP’en, hvis de var gået glip af noget under live-koncerten! Nå, det endte selvfølgelig med, at han påstod, at vi ikke kunne undvære en lydmand, når vi var ude at spille. Han skulle sidde nede blandt publikum og styre lyden.  Der var selvfølgelig den fordel ved det arrangement, at publikum så ikke kun kunne se Carstens ryg under koncerterne. Han stod ellers altid og nussede med mixeren, mens vi spillede. Sådan havde det jo været i årevis.  Og man vænner sig jo til det.

Thomas kom på lønningslisten, og det kan nok være, han fik gjort sig uundværlig. Joh, fint nok, han slæbte og sled med at sætte anlæg op og alt det der, men pludselig var der også en ny mixer, et par nye højtalere, som vi absolut ikke kunne undvære! Og ikke nok med det: vi fik også en ekstra lydmand, Flemming, som i første omgang skulle passe pulten i optagevognen, men som senere fik lige så stor magt under koncerterne, som Thomas efterhånden havde tilranet sig!

Så tog de fat med at overtage styret i bandet. Først blev det forbudt at bruge genopladelige batterier til vore øresnegle. Bevares, det kunne være irriterende, at øresneglen blev stum et minut inde i første nummer i andet sæt - men direkte at forlange det var grimt, stødende og nedværdigende! Men sådan blev det.  Senere kom de ofte midt under en koncert op og satte stikket i banjoen, hvis man lige havde glemt det.   Meget traumatisk.  Altså, hvad har vi? Én ledning, der ikke var tilsluttet ud af 30-40 stykker! Og så midt under en koncert!!

  I dag er vi fuldkomment i deres magt. Og ikke nok med, at de suverænt styrer lyden, de styrer gudhjælpeos nu også suverænt band-bussen! Jo, det er stærke kræfter, vi er oppe i mod.

Nå - et er spøg, et andet hofter fat: Hvor er vi glade for, at vi blev ”kuppet” og sat under administration!

Tak, Thomas og Flemming!