|
Kalle:
Li’ fra første dag i skolen var og blev jeg nummer sjok,
til at blive gadefejer var jeg ikke kløgtig nok,
alt for søvnig til at jobbe som portier på et hotel,
alt for lysten som bartender i et tredjerangs bordel.
Skønt man måske ikk’ ka’ si’ om mig, at jeg er særlig klog,
troed’ jeg, jeg ha’de pære nok til’t blive pædagog,
for jeg kan da synge all’ de sang’, som hende Trille kan
- men jeg endte dog allig’vel med at blive spillemand.
Memphis:
Da jeg kom ud af skolen, kom jeg ind til militæret,
men ku’ ikke kende forskel på min (bib) og så geværet.
Jeg forsøgte mig som gartner, men de sag’e jeg var for rodet
og ku’ lægg’ en skæpp’ kartofler i det jord, jeg ha’de i ho’det.
Jeg ku’ heller ikke klare mig som radiotel’grafist
for de sagde, at jeg li’som ikke had’ den rette gnist.
Ene ku’ jeg ikke lev’ af kærlighed og kildevand,
så der var kun ét at gøre - så nu er jeg spillemand.
Jens Bjørn:
Jeg started’ som avisdreng for at blive millionær,
men det kneb med begge dele - millionerne især.
Jeg forsøgte mig som sømand - også det var alt for svært,
det med styr- og bag- og spisebord, det fik jeg aldrig lært.
Man kan altid blive lærer, har min mo’er altid sagt -
men så skal de unger underskriv’ en ikke-angrebspagt -
eller fisker - men min mave tåler kun det stille vand -
så, som alle og enhver kan se, så blev jeg spillemand.
Esben:
Dengang da jeg var lille, var jeg ikke særlig stor.
Jeg var sengevæder – havde stærke bindinger til mor.
Jeg blev mobbet ud af skolen – jeg var bare helt til grin,
når jeg giktil spilletime med min gamle violin.
Min mor had’ ambitioner – hun var nemlig fattigfin –
om at jeg sku’ bli’ den ny-e Yehudi Menuhin,
men skønt jeg i årevis har terpet Bach og Telemann,
står jeg hér og gnider skinke som en simpel spillemand.
|
|
Ib:
Da jeg var otte år, da kom jeg på institution
for man mente at jeg ikke var helt rigtig ov´n i roen.
Jeg fik pottetræning og jeg gik til talepædagog
og blev hele døgnet overvåget af en psykolog.
Jeg fik piller og elektrochok og psykoterapi,
men hvad de så end forsøgt´ sig med, så hjalp det ikk´ en ski´
for jeg sad det mest´ af tid´n og leged´ med ”min lille mand”
for jeg havde jo talentet for at blive spillemand!
Carsten:
Mit liv det tegnede fra starten til en karrièr’, af de store
men den stoppede, da jeg gik ud af fjerd’
efter tretten år i Sorø med uniform og kost,
la’e billet ind på en tjans i Tolne som reservepost.
Men tjansen var besat af en som kendte én som var
i familie med’n bekendt, som kendte postmesterens far,
så hvad gør man, når man hører til de stille i vort land?
Man skider på det hele og ta’r job som spillemand!
Ja, det var så vor’s historie, og I er de først’, der har
fået sandheden at vide og kan gi’ det rette svar,
når I hør’ en gammel dame sige: ”Jamen, hillemænd!
Hvorfor er de pæne unge mænd kun blevet spillemænd??”
|
