• a.jpg
  • d.jpg
  • c.jpg
  • b.jpg

Ib buchholtz Hansen

Ib Buchholtz Hansen: Keyboard, harmonika, vocal (sjældent - til gengæld ikke særlig kønt)

Født 21.12.43 på Knivholt Mark ved Frederikshavn. Vistnok dog alligevel inden døre.

Han lærer den danske sangskat på Frederikshavn Gymnasium, hvor han spiller til morgensang og fortsætter - efter en kort karriere på Polyteknisk Læreranstalt - på Aalborg Seminarium, hvor formiddagstimerne bliver brugt til at sove ud i! - efter nattens baljobs.

Da en ondartet allergi (over for skolebørn) tvinger ham væk fra folkeskolen, finder han fred på Nordjysk Musikkonservatorium, de første 10 år som studerende.

På trods af, at han længe har kendt enkelte af gruppens medlemmer, lader han sig alligevel for knap 20 år siden tilknytte De Gyldne Løver som harmonika- og keyboardspiller, ja rygtet vil vide, at han også figurerer som sanger på et enkelt af gruppens mange numre.

. Ib har en ivrig og entusiastisk fanskare over hele landet, som under mottoet " Count Basie er død, Duke Ellington er død, men Prins Ib er bare en lille smule skidt tilpas" hylder ham på det skammeligste, når han i alle mulige og umulige sammenhænge hærger det ganske land med sit - stadig virtuose - harmonika- og keyboardspil.

Ibs dog væsentligste bidrag til den danske musikscene ses tydeligst i en hjemmestudie-produktion af to musikudøvere - endog en af hvert køn


Fritidsinteresser:
Går meget op i at brokke sig over småting


Fakta

Optræder en årrække som "Den 12 årige harmonikavirtuos Ib Hansen" bl. a. som radiosolist i programmet "Vort eget forum"


Har indspillet plader(Cd er) og/eller spillet med følgende solister:
Solister: Holger Fællessanger, Henning Hansen, Grethe Ingemann, Grethe Mogensen, Marianne og Mette, Birthe Kjær, Birgit Conradi, Ole Berthelsen, Alex Campbell, Jens Memphis, Johnny Madsen, Fisker Thomas, Inger Lauritsen, Ib Grønbech, Niels Hausgaard,   Lasse og Mathilde, Martin Løkke, Ronni Strøm


Har i 2006 medvirket på følgende 5 CD'er:
Jane Melgaard: Heart Choice , Sten Lerche: Alt hvad du hører, Thomas Bjørnager, Drachmannklubben, Bjarne From: "50 kilometerstenen"


Grupper, der har eksisteret i længere tid:
Rasmus Giggers orkester, Anders Krøldrups Trio,   SES-kvartetten, Alf Engstrøms Trio, Asger Vangs Trio, IPM-Show, Narcis, Ernst Thomsens duo, Aage Willumsens Salontrio, Dal Segno, PC-5, Match Brothers, Colors   of Blue, Chilis Calypsoband, Lili-Band, Bent Lundgasards Orkester, Sørøverorkestret.


Teaterforestillinger og lign:
Jøsses piger, Fame, Spillemand på en tagryg, Phantom of the Opera , Julius, Elsker - elsker ikke.

Har medvirket som fast akkompagnatør i de årligt tilbagevendende fællesnordiske radioudsendelser "Nordisk Viseworkshop" optaget på Hjorts Hotel i Kandestederne.

Har gennem årene assisteret meget i Aalborg Symfoniorkester på klaver el-klaver, z ynt , tangentklokkespil, cembalo, celeste. Bl.a. landstourné med koncertopsætning af Chess .

Har arbejdet som underviser på Nordjysk Musikkonservatorium (herunder 15 år som docent), Det Jyske Musikkonservatorium, Center for Rytmisk Musik og Bevægelse, Danmarks Lærerhøjskole, Aalborg Universitet. Desuden kursuslærer - bl.a. Efterårsstævnerne på Vallekilde Højskole


Bogudgivelser: Rytmisk Brugsklaver, Rytmisk Improvisatorisk Musik

Søg på Google: Ib Buchholtz, Tina Buchholtz, Morten Buchholtz, Jens Michael Østergaard.

Ib by Skandiaweb
 
site created and hosted by skandiaweb
Wunni Records v/ Carsten Holst • Mail: gyldloev@post9.tele.dk