5. kapitel: 1997 - 2012:

Løverne møder ’rigtige’ Løver i Centralafrika.
Vel hjemme igen fejrer de 40 års jubilæum - og takker af!


Som et slags fritidsband danner Løverne og Sammy i ’98 et band, der kun synger på engelsk - med Sammy på leadvocal: Sammy Lynch Band.
For Løverne, som stort set alle er med, er det en lise for sjælen. Hvorfor? Jo - der er ingen pres på ’in the frontline’. Sammy er den, der står for leadvocalen. At Løverne også tror, han vil stå for intro’erne til sangene, er jo deres egen dumhed.
Sammy Lynch Band spiller i Langå, Silkeborg, Lønstrup, Skråen og en masse andre steder, og Løverne elsker at vende tilbage til de go’e gamle dage, da man kunne synge på engelsk, som ingen alligevel rigtig forstod. Og Sammy er i front med sine sange på engelsk, som i en anden tid ta’r kegler i Irland og senere i Uganda.
Tilføjes skal det - og det kan også læses andet steds - at Løvernes samarbejde med Sammy jo også resulterer i en LP, som aldrig udkommer, og en cd, som udkommer på Wunni Records - Løvernes eget selskab - 30 år efter - med de originale engelsksprogede sange, som så bliver videreført i Sammy Lynch Band.
Bandet eksisterer for så vidt endnu. Der bli’r bare holdt en større eller mindre pause for tiden. Og da
Sammy nu er pensionist i Irland, kan bandet derfor kun spille en gang om året, når han er på ferie her.
 
 
En opringning fra Den Danske Ambassade i Kampala i Uganda resulterer i, at Løverne og Sammy Lynch flyver til Afrika. Turen til Uganda bliver gjort mulig, da en masse danske foretagender med bl.a. ambassaden, Danida og Mellemfolkeligt Samvirke i anledning af årtusindskiftet går sammen om et dansk kulturarrangement. Det skal være Løverne (!). Det bliver 14 festlige dage.
Tre koncerter og en tv-optræden bliver det til: en fundraising-koncert til fordel for SOS-børneby, hvor Løverne kommer i ugandisk TV.
SOS-børnebykoncerten er speciel på alle måder. Alle deltagere, både optrædende og tilhørere er - bortset fra Løverne - kulsorte ugandere. Præsident Musevenis kone er blandt tilhørerne og alle måber, da løverne stiller op på scenen. Instrumenterne er ukendte for de fleste og de optrædende hvide (lyserøde!) mænd har alle som én noget så eksotisk som skæg.
12 underskønne ugandiske kvindelige modeller viser ugandisk mode på scenen, og Memphis går helt i selvsving - ja, vel nærmest i sort ved synet. I det hele taget er uganderne meget smukke og ranke mennesker, dog specielt kvinderne med den karakteristiske bagudstræbende nederste del af ryggen som et helt specielt og for os særpræget karakteristika.
De følgende dag kommer alle mulige ugandere på gaderne i Kampala hen og hiver dem i skægget for at se, om det er ægte! Sejlads på Victoriasøen og Nilen og besøg i regnskoven er spændende, og Løverne modtages med en overordentlig stor gæstfrihed overalt.
 
St. Hans aften spilles for danskere fra Den Danske Ambassade, Danida, Mellemfolkeligt Samvirke og andre danske, som bor i dette dejlige land - og nogle dage efter for den Irske Ambassade. Løverne er på safari i Queen Elisabeth Park og møder rigtige løver og massevis af elefanter, flodheste og andre eksotiske dyr. ’Hjemme’ i Kampala fortæller den ugandiske kok i det hus, hvor nogle af Løverne er indkvarteret privat, at han aldrig har set en elefant eller en flodhest ’live’!! Tankevækkende!
                                                           
På den 5 - 6 timer lange hjemkørsel fra Queen Elisabeth Safaripark på hullede veje, som ikke er blevet repareret, siden englænderne forlod Uganda, holder Løverne frokostpause i byen Mbarare. Det havde de nok ikke gjort, hvis de havde vidst, at der i samme by og egn en uge efter udbryder en voldsom Ebola-epidemi, som koster adskillige ugandere livet. Men i et land, hvor man ikke forventer at blive mere end 40 år gammel pga. trusler som malaria, aids og utallige andre dødbringende sygdomme, som almindelige mennesker ikke har råd til at beskytte sig i mod, kan det ikke undre, at man ta’r ting, som vi aldrig ville turde, let. Fx transporterer man uden angst og bæven kæmpe bananklaser (af den ikke-søde type, som man i Uganda bruger, som vi bruger kartoffelmos), på  cykel tværs gennem bushen med løver, leoparder og andre kødædende dyr gående frit  rundt omkring!
 
En aften bliver sat af til en rundvisning i Kampalas natteliv. Jens Bjørn beretter:
”Cowi-Kurt”- en af ingeniørerne ved Covi-koncernen - var guide en aften i Kampalas kulsorte natteliv. Først en middag på en etiopisk restaurant, hvor man spiste underlige ting og sager af étfad og med fingrene; det var ikke meget, Kalle fik indenbords! Derefter en rundvisning i Kampalas ’Red Light District’. Der var der sort arbejde, der ville noget.
Min kone og jeg selv samt Karen Margrete og Helge Engelbrecht, som vi boede hos, var fredede, men jagten på enlige, hvide mænd var intens. Smukke, unge piger (tror jeg nok, der var jo bælgravende sort overalt, og det var pigerne også) - udstyret med lommelygter, så de kunne vise varerne frem, sværmede om Løve-hannerne som fluer om en varm hunde-hømhøm. En pige på skødet, en på hver side, og deres hænder var overalt - overalt! Det var stærke sager for os alle - ikke mindst de enlige hanner. På et tidspunkt mumler Memphis:”Hvis I ser mig i færd med at gøre noget dumt, så slå mig ned og ta’ mig med hjem!” Alle de håbefulde og ihærdige piger var jo HIV-smittede, så drengene betalte taksten for at slippe, men som Sammy under en julefrokost et halvt år efter drømmende mumlede:”Hvis vi skal derned næste år, så garanterer jeg ikke for noget. Jeg bli’r snart 60, og det ta’r 18 år at udvikle aids - so, what the hell!
 
 
Hjemme igen fortsætter spilleriet som hidtil. Måske skal det lige nævnes, at Løverne efter en optræden på Dronninglund Plejehjem tilbydes fast ophold der.
 
Thomas Becker, Dreamland Studio, ansættes 2002 som fast lydmand, senere suppleret med Flemming Brandt Clausen (se under menupunktet ’Venner’).
 
Og så endnu en pris: Løverne modtager Hjørring kommunes kulturpris i 2004 året efter, at de har dannet deres eget pladeselskab, Wunni Records. Der er dog ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem disse to begivenheder!
 
Og så bliver det tid at fejre 40 års jubilæum den 24. oktober2007. Jubilæumsåret markeres med en omfattende tourné i hele landet med start på Skagen Festival i juli - sluttende på Skråen i Aalborg i december. På tournéen suppleres Løverne med Ali Albani (se menupunktet ’Biografi’).
Det ’enestående’ jubilæum undgår såvel musikerforbundets som den nordjyske (Ålborgensiske) avis’ opmærksomhed!! På selve fødselsdagen udsender avisen i stedet i et temanummer flere sider om en kendt nordjysk popmusikers vægtproblemer - for 2. gang!!
 
To direktører - Løvernes samt det netop etablerede Bryghuset Vendia’s - aftaler, at bryghusets allerførste øl skal hedde ’Gylden Løve’ - og ’konstrueres’ i et samarbejde.
Rygterne vil vide, at Løverne insisterer på mindst et dusin prøvesmagninger, før den endelige recept er klar.
Mange af spillestederne i jubilæumstournéen har ’Gylden Løve’ i deres sortiment.
’Gylden Løve’ blev så populær - ikke blot for Løverne selv - at den blev ’genoptrykt’ et par år efter.
Det blev også aftalt, at ’Gylden Løve’ genopstår, når Løverne engang laver afskedstourné.
 
 
Efter den succesfulde, men opslidende, jubilæumstourné i 2007 skruer Løverne ned for blusset i de følgende år og spiller kun det halve antal jobs årligt. Ali Albani er med på de fleste.
 
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de seneste 10 år har været tungere at stavre igennem end de første 35. Mest på det fysiske plan. Legemet vil ikke være med længere. Håret vokser ned gennem kraniet og ud gennem ørerne eller næsen.  Gigt, reumatisme og andet uvæsen holder sit indtog, og enkelte i bandet får konstateret livstruende sygdomme, som efter intensiv behandling vistnok nu er holdt i ave. Tænder falder ud, hår falder af og lysten til det frie liv ’on the road’ mindskes gradvis - modsat maven, som for visse vokser og falder ud over livremmen.
Man bliver siddende - i stedet for stand-up-performers. Børnebørnene ta’r mere og mere over - ikke mindst tidsmæssigt i week-enderne, og så en dag bli’r det besluttet, at det var så det!!
Hvorfor og hvordan kan læses andet steds på ’farvel-hjemmesiden.
 
Så i foråret 2012 er det tid at takke af.
 
Der aftales afskedskoncerter 5 steder i landet - de tre sidste i fædrelandet (læs: nordenfjords).
 
Sådan bliver De Gyldne Løver altså til, men der er i begyndelsen absolut ingenting, der tyder på, at Løverne skal komme til at spille sammen i mere end 40 år. De starter som tre, bliver straks til fire, senere til fem og til sidst seks, da Ib efter 20 år og Ali Albani alias Esben efter 40 år kommer med.
 
De ’unge’ Løver er blevet lidt mølædte og har mistet noget af deres spændstighed og fjedrende gang. Men de seks lege- og spillekammerater har stadig hjerter som løver - og brøl, som gør vore kinder røde, bringer smilene frem, men også fylder øjnene med tårer, for sentimentalitet og uforfalsket folkelighed går hånd i hånd på en måde, vi ikke kan stå for.
Og hvad betyder de mere end 40 år, når man har gode sange, gode kammerater og god bjæsk at styrke sig ved - og en stol at sidde på og en stok at støtte sig til, når koncerten er ovre.
 
Seks musikalske landsknægte hæver det sidste glas og siger skål - og tak til alle jer, som gjorde den lange rejse mulig.

S. og J.Bjørn-Hansen